Anodisering

Anodisering

Anodisering forbedrer udseende og korrosionsbestandighed

Anodisering er en overfladebehandlingsmetode som anvendes på aluminium til dannelse af et oxidlag på overfladen, ved hjælp af en elektrokemisk metode. I anodisering er de genstande, der skal behandles nedsænket som anode i en elektrolyt opløsning. Når en elektrisk strøm ledes gennem opløsningen, frigives oxygen, og dette reagerer med aluminium og danner den ønskede tykkelse af oxidlag på overfladen. Tykkelsen og karakteristikken af laget kan reguleres ved at ændre den elektriske strøm, behandlingstid og sammensætningen af ​​elektrolytten. Den resulterer i en overflade, der er ekstrem hård, tæt og holdbar og forbedrer det naturlige metalliske udseende af aluminium.

Vi bruger to forskellige anodisering metoder:

- Naturlig anodisering (LV) til indendørs og udendørs brug, en farvetone og flere lagtykkelser

- Elektrolytisk farve anodisering (ES) til indendørs og udendørs brug, syv standard nuancer

Andre farver kan også leveres på forespørgsel.

Anodiseringsprocessen er opdelt i fire trin:
Det første trin er forbehandlingen med rengøring og klargøring af aluminiumprofilerne. Profilerne ætses i en vis periode i et alkalisk bad, der typisk er baseret på natriumdioxid. Herefter skylles profilerne for at fjerne eventuelle restaflejringer. I forbindelse med forbehandlingen kan der også gennemføres specielle kemiske behandlinger. Bejdsning er en kemisk proces, der foregår i en alkalisk opløsning. Med denne metode fjernes mindre urenheder på overfladen såsom olie, snavs og det altid tilstedeværende oxidlag. Bejdsning er en typisk forbehandling ved anodisering, men afhængig af den tid profilerne opholder sig i bejdsen, kan forskellige overfladefinish opnås.
Selve anodiseringen er processens andet trin. Her sænkes profilerne ned i et elektrolytisk bad, der normalt er svovlsyrebaseret. Efter anodiseringen er de mikroskopiske porer i anodiseringslaget stadig åbne.
Aluminiumprofilet er nu klar til farveanodisering, hvilket er det tredje trin i processen. Dette trin er helt valgfrit. Farveanodisering kan ske ved hjælp af en farveopløsning, som profilet sænkes ned i eller ved elektrolytisk indfarvning, hvor der tilføres strøm samtidig med, at profilet opholder sig i et bad med farveopløsning.
Anodiseringsprocessens fjerde trin er at forsegle overfladen. For at opnå en fuldt beskyttet overflade skal oxidlaget altid forsegles. Dette sker ved, at aluminiumsprofilet sænkes ned i et kar med varmt vand.
Vi anodiserer profiler i længder op til 8000 mm.

Hurtig info

Anodisering er en unik proces der giver et smukt udseende med en maksimal beskyttelse mod korrosion.

Your Premium Partner in Aluminium Solutions

Nannasgade 28, DK-2200 København N

info@nordisk-profil.dk

+45 4516 6100