Napsu facadesystem i aluminium

Patenteret dansk facadesystem med lameller i genanvendt aluminium

Napsu er et fleksibelt facadesystem, hvor æstetik og funktionalitet smelter sammen. Systemet kan skræddersys til præcist at opfylde dine ønsker uden at gå på kompromis med den arkitektoniske frihed.

Med sin enkle og modulære opbygning tilbyder Napsu en eksklusiv løsning, der understøtter bæredygtigt og fremtidssikret byggeri. Lamellerne kan designes i forskellige længder, med variabel cc-afstand, og monteres både horisontalt, vertikalt eller som loft- og tagbeklædning. Denne fleksibilitet sikrer, at facaden tilpasses bygningen – og ikke omvendt.

Nordisk Profil leverer en komplet løsning, hvor både design og byggetekniske krav tages i betragtning, så facaden opfylder alle forventninger. Med professionel rådgivning og tæt sparring hjælper vi dig med at realisere dit facadeprojekt – altid med fokus på æstetik, funktion og kvalitet.

Med Napsu er det kun fantasien, der sætter grænser for din facades design!

Det åbne
Facadesystem

STILREN FACADEBEKLÆDNING

Napsu er en facadebeklædning med rene skarpe linjer, simpel montage, lang levetid og CO2-reducerende dokumentation.

Det er et åbent facadesystem, på lige fod med Woodfac Click, men med den væsentlige forskel, at Napsu er lamelbeklædning i aluminium fremfor træ.

Det åbne system giver et fint indkig til bygningens bærende facade, som gør det muligt at komponere en levende arkitektur, skabt gennem lys, skygger, materialer og design.

Til systemet tilbydes hjørneløsninger, forskellige afdækningsprofiler, løsning til buede facader samt forstærkningsprofiler, der muliggør stort frit spænd både horisontalt og vertikalt.‍

Woodfac Click er et åbent system med valgfrie trælameller på en bagvedliggende aluminiumstruktur. Med indkig til bygningens bærende facade er det muligt at komponere en levende arkitektur, skabt gennem lys, skygger, materialer og design.

Til systemet tilbydes hjørneløsninger, forskellige afdækningsprofiler, løsning til buede facader samt forstærkningsprofiler, der muliggør stort fritspænd både horisontalt og vertikalt.

Woodfac Click er særlig velegnet til beklædning af parkeringshuse.
Med det åbne facadesystem bliver det nemt at give parkeringshuse en vis wow-effekt. Der bygges mange parkeringshuse blandt flotte boligblokke, og hvorfor ikke gøre dem lige så indbydende at se på som deres miljø og omgivelser.

Med trælameller som beklædning, får man muligheden for at konstruere flotte og tidsløse parkeringshuse med et naturligt og varmt udseende, der over tid udvikler en smuk patina.

Woodfac Panel er et lukket system, der fungerer som en klimaskærm. Systemet består af valgfrie trælameller monteret på alupaneler.

Alupanelerne beskytter bygningen mod vejrpåvirkninger og har en bagvedliggende ventilation, der sikrer, at facaden kan “ånde”.

Panelløsningen består blandt andet af variable single-, dobbelt- og hjørnepaneler med standsede huller til facadeskruer, der skjules, når panelerne klipses sammen.

Til systemet tilbydes et bredt program af tilbehørsprofiler til afslutninger og indramninger af døre, vinduer (lysningsprofiler) og andre facadeelementer.

Alulamel

Facadesystemets lameller, struktur og profiler fremstilles i certificeret genbrugsaluminium.

Greenline® aluminium er 100% indsamlet og genanvendt aluminium med et ganske lavt CO2-aftryk på kun 1,8 kg CO2-ækv./kg sammenlignet med primæraluminium, der har et aftryk på 11,1.

Termisk bevægelse

Termisk bevægelse refererer til materialernes naturlige udvidelse og sammentrækning som følge af temperaturændringer.

I alle vores facadeløsninger er der integreret termisk bevægelse, så systemernes enkeltkomponenter kan bevæge sig individuelt i forhold til hinanden. Dette sikrer, at der ikke forekommer indre spændinger, belastninger eller strukturelle skader i både enkeltkomponenter og som samlet facadeløsning.

Simpel montering

Facadesystemet er et særligt plug and play system, der kan minde om at bygge med LEGO.

Med kun tre komponenter der opsættes i tre faser, er Napsu enkelt at håndtere og simpelt at montere.

Alulamel

Termisk bevægelse

Simpel montering

Projekter

Boulevardhuset

Pelican Storage

Stigsborg

Topsil

Valgfrie alulameller

Når lameller anodiseres, forstærkes og øges tykkelsen på det naturlige oxidlag på overfladen, så materialet i sig selv skaber en ekstra beskyttende overflade til facadebeklædningen. Anodisering giver mulighed for at vælge forskellige visuelle udtryk, herunder farver samt blank, mat eller børstet stål. De anodiserede lameller forbliver elegante i årtier og kræver ingen vedligeholdelse.
Her ses et udvalg af de mest efterspurgte farver, men der findes en bred vifte af øvrige farvemuligheder.

LV020

ES200

ES400

ES600

ES900

Alulameller kan overfladebehandles med pulverlakering i et bredt udvalg af farver, mønstre og finish. Pulverlakeringen giver en robust og slidstærk overflade, der beskytter mod korrosion, slitage mv.

Her ses et udvalg af farver, men du har frit valg mellem alle RAL- og NCS-koder.

RAL 9005

RAL 7016

RAL 7008

RAL 7038

RAL 9006

RAL 3009

Eksklusivt udtryk

Hos Nordisk Profil leverer vi facadebeklædning, der skiller sig ud gennem nøje udvalgte materialer, stilrent design og høj funktionalitet.

Vi skaber løsninger, der ikke blot beskytter bygningen, men som samtidig løfter helhedsindtrykket og giver arkitekturen et eksklusivt udtryk.

Derfor går vi aldrig på kompromis med detaljerne – fra lamel til montering er alt gennemtænkt og udført med præcision. Monteringen foregår uden synlige skruer i lamellerne, hvilket giver et knivskarpt og harmonisk udtryk.

Resultatet er en facade, der kombinerer æstetik med lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse – designet til at imponere i mange år fremover.

Frihed til at vælge

Bygningers forskellighed, variation og enestående arkitektoniske udformninger er med til at gøre bybilledet levende og spændende.

Hos Nordisk Profil tilbyder vi ikke kun “rene” lamelløsninger, men også muligheden for at lege med designet og kombinere med andre materialer.

Napsu kan forenes med partielle løsninger og kombineres med f.eks. perforerede plader, strækmetal, trapezplader, profilplader, solpaneler, plantevægge etc.

Lavt klimaaftryk og unik levetid

Genbrugsaluminium, som facadens primærmateriale, kan være én måde at opnå væsentlige CO2-besparelser på.

Nordisk Profil anvender udelukkende Greenline aluminium, som er 100% indsamlet og genanvendt aluminium. Det har et ganske lavt CO2-aftryk på kun 1,8 kg CO2-ækv./kg sammenlignet med primæraluminium, der efterlader et aftryk på 11,1 CO2-ækv./kg.

Greenline aluminium lever op til de samme høje krav, som der er til primæraluminium, samtidig med muligheden for at opsætte en facade med markedets bedste EPD-værdier.

Facader i aluminium kræver ingen vedligehold og har en forventet levetid på +70 år. Hele 70% af al produceret aluminium forekommer stadig i deres første udgave.

Let men robust facade

Aluminium er et meget let materiale og har et imponerende styrke-til-væg-forhold sammenlignet med andre konstruktionsmetaller som f.eks. stål.

Det betyder, at hele facadekonstruktionen er både let og robust på samme tid og ganske fordelagtigt til byggerier, hvor vægtreduktion har betydning. Samtidig hjælper det også på en nemmere håndtering fra levering til opsætning.

Aluminium har også en naturlig evne til at modstå korrosion som bl.a. rust, hvilket gør materialet ganske velegnet til udendørs brug.

Download Napsu brochuren

Parkeringshuse

Når parkeringshuse skal være mere end bare funktion!

Napsu er det ideelle valg, når funktionalitet og design skal gå hånd i hånd ved beklædning af parkeringshuse. Med det åbne facadesystem er det enkelt at skabe en arkitektonisk markant facade, der både skiller sig ud og harmonerer med omgivelserne.

Systemet giver mulighed for at udvikle unikke løsninger, hvor vores alulameller kan kombineres med andre typer beklædning.

Vi tilbyder desuden sikkerhedsværnet INTEGRA-pw, som er specialudviklet til parkeringshuse og testet samt godkendt til brug sammen med vores facadesystem.

Teknikafskærmning

Elegant afskærmning og robust beskyttelse i ét!

Afskærmning er ofte en nødvendighed – fra cykelskure og affaldsområder til tekniske installationer og trapper.

Hos Nordisk Profil leverer vi stilrene og kvalitetssikre løsninger, der er nemme at montere – og altid med klimavenlige materialer og markedets førende EPD’er.

Se forskellige referencer og kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om de mange muligheder.

Erstat konventionelle byggematerialer med genbrugsaluminium og vær med til at reducere byggeriets klimaaftryk. Hele 70% af al produceret aluminium forekommer stadig i deres første udgave