DTU
DTU
Gemt bag stilrene linjer
På toppen af en af DTU's bygninger er der installeret et stilrent og funktionelt taghus, der ved første øjekast fremstår som en mørk kasse. Ved nærmere eftersyn afsløres det, at taghuset fungerer som en teknikafskærmning, designet til at skjule de tekniske installationer bag brede lameller af aluminium.
Til denne afskærmning er valgt Napsu facadesystem, der er særligt velegnet, når diverse anlæg mv. ikke skal indkapsles, men diskret skjules. Systemet tilbyder en "åben" løsning, hvor man selv bestemmer centerafstanden mellem lamellerne samt deres længde, hvilket giver mulighed for at tilpasse indsynet efter behov.
Derudover er der stor fleksibilitet i valget af lamellernes visuelle udtryk. De kan pulverlakeres eller anodiseres i et bredt udvalg af farver eller kombineres med trælameller for et mere unikt design.
Du er sikret en klimavenlig løsning med de bedste EPD-værdier, da vi udelukkende anvender certificeret Greenline Aluminium, som er 100% indsamlet og genanvendt. Alle vores facadeløsninger er desuden udviklet som modulære systemer, hvilket gør det nemt at tilpasse dem til fremtidige behov samt at adskille og transformere dem efter ønske.
Nordisk Profil er leverandør af mange forskellige afskærmninger med lameller i både træ og aluminium – lige fra mindre cykelskure til større installationer som sidebygninger eller som lukkede og åbne taghuse. Kontakt os endelig, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder.