
Vordingborg rådhus - Borgernes hus
Smukt supplement i træ
Borgernes Hus – det nye rådhus i Vordingborg – er et imødekommende og moderne byggeri opført med fokus på bæredygtige materialer, både inde og ude, og med respekt for sine omgivelser.
I samspil med de klassiske mursten brydes facaden delvist med trælameller i thermofyr, der fungerer som et varmt og karakterfuldt designelement. Lamellerne er også anvendt ved indgangspartiet og hertil som loftbeklædning, hvilket skaber et sammenhængende og flot udtryk.
Facadeløsningen blev Woodfac Panel – et lukket facadesystem, der fungerer som klimaskærm og beskytter den bagvedliggende facade. Systemet er fleksibelt og egner sig både til hele facadearealer, afskærmning og indramning af særlige zoner – samt til loftløsninger.
I dette projekt er lamellerne valgt i thermofyr 34x34 mm med en cc-afstand på 70 mm. Træet er brandtestet og opfylder B-s2,d0.
Nordisk Profil tilbyder klassifikationstest og fuld dokumentation på flere træsorter. Læs mere om vores brandtekniske dokumentation i vores brochurer her.
Woodfac Panels bagvedliggende struktur og profiler er udført i Greenline® aluminium, der har et særligt lavt CO₂-aftryk og gode EPD-værdier.
Vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller bæredygtighed. Derfor er alle vores løsninger dokumenteret – så du som kunde er sikret en facade, der holder i generationer og lever op til tidens grønne krav.
