Cronhammar p-hus med lodret trælamelfacade i Woodfac Click og rustfarvet trappetårn bag birketræer
Cronhammar p-hus med lodrette Woodfac Click-træprofiler, rustrødt trappetårn og birketræer foran

Cronhammar p-hus

Arkitekt: Årstiderne Arkitekter og Sweco

Facadesystem: Woodfac Click

Designfrihed i stor skala

Det imponerende Cronhammar P-hus i Vejle er et flot eksempel på, hvordan et stort parkeringshus kan blive et arkitektonisk vartegn.

Bygningen, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter og Sweco, skiller sig ud med sin karakteristiske kombination af trælameller og cortenstål.

Hvor aluminium ofte er det foretrukne materiale til parkeringshuse, viser dette projekt de mange arkitektoniske muligheder med træ. Facaden er udført med Nordisk Profils Woodfac Click-system, hvor trælameller i dimensionen 140x42 mm er monteret med en cc-afstand på 300 mm.

Det særlige ved facaden er lamellernes placering. De er monteret i forskudte sektioner, hvor nogle er vinklet 30°, mens andre er monteret lige. Det skaber et dynamisk arkitektonisk spil, hvor træets varme udtryk og cortenstålets karakteristiske overflade spiller flot sammen med omgivelserne.

Cronhammar P-hus understreger den store designfrihed, der kendetegner Nordisk Profils facadesystemer. Frem for standardløsninger tilpasser vi hver enkelt facade til projektets arkitektoniske vision og tekniske krav.

Fra materialevalg og design til teknisk dokumentation og montering leverer vi komplette facadeløsninger, der gør arkitektoniske visioner til virkelighed.