
Campus BØGEHØJ
Nybyg på naturens præmisser
Campus BØGEHØJ, beliggende midt i det naturskønne Mols Bjerge, er Salling Groups centrale uddannelsescenter med årligt op mod 30.000 elever, medarbejdere og ledere igennem.
Nu er campus udvidet med en ny værelsesfløj med plads til 180 personer, et stort konferencelokale og en indbydende tagterrasse med restaurant og udsigt.
Byggeriet er opført med særlig fokus på materialevalg og klimabelastning. Brugen af stål og beton er minimeret til fordel for træ, hvilket har reduceret bygningens CO₂-aftryk med ca. 40 % sammenlignet med konventionelle konstruktioner.
Nordisk Profil har bidraget med klimaskærme i thermoask og leveret vores lukkede facadesystem Woodfac Panel til vinduespartierne. Lamellerne er udført i dimensionen 34x34 mm og monteret med en cc-afstand på 70 mm – men designet kan tilpasses fuldstændigt efter ønske med valgfri afstand og længde.
Woodfac Panel-løsningen er testet og dokumenteret til at opfylde de brandtekniske krav og er klassificeret til Bs1,d0. Med denne løsning får du en skræddersyet, æstetisk CE-mærket facade i certificeret træ med brandgodkendte egenskaber og lang levetid.
Ønsker du at høre mere om vores fleksible facadesystemer og mulighederne fra design til montering, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.














