
Design City Kolding p-hus
Et karakterfuldt facadeudtryk i aluminium
Til parkeringshuset i Design City Kolding har Nordisk Profil leveret ca. 3.000 m² facade med vores åbne Napsu-facadesystem.
I tæt samarbejde med Arkitema og DS Flexhal blev løsningen til en markant facade med aluminiumslameller, der omfavner det rummelige parkeringshus.
Lamellerne er valgt i dimensionen 92x100 mm, monteret med en cc-afstand på 200 mm og udført med en pulverlakeret overflade i RAL 8025. Det gennemarbejdede lameldesign skaber et karakterfuldt facadeudtryk med stor detaljegrad og giver parkeringshuset sin egen arkitektoniske identitet.
Projektet er opført med henblik på at opnå DGNB Guld-certificering. Her bidrager facadesystemet blandt andet gennem materialevalget, da Napsu udføres i Greenline Aluminium® af 100% indsamlet og genanvendt aluminium med dokumenterede CO₂-værdier.
Samtidig er Napsu udviklet som en modulær opbygning, der gør det muligt at udvide og tilpasse facaden over tid. Alle komponenter kan adskilles, hvilket understøtter både genbrug og genanvendelse af facadens enkelte dele.
Design City Kolding p-hus viser, hvordan Napsu kan kombinere stor designfrihed med en gennemtænkt systemløsning, hvor dimensioner, cc-afstande, farver og detaljer tilpasses det enkelte projekt.
Læs mere om mulighederne med Napsu-facadesystemet her.










