Huset Stigsborg

Arkitekt: Kjaer & Richter

Facadesystem: Napsu & Alufac Front

Nyt arkitektonisk vartegn i Stigsborg


Huset Stigsborg i Aalborg er bydelens nye børne- og ungeunivers – et markant samlingspunkt med vuggestue, børnehave, skole, fritidstilbud og idrætsfaciliteter både inde og ude.

Med sin placering ved fjorden og indbydende udformning er huset allerede blevet et arkitektonisk vartegn. Byggeriet er udført med en række bæredygtige tiltag og er certificeret med både DGNB GULD + HJERTE. Dette kan du læse mere om her - Huset Stigsborg - KJAER & RICHTER A/S).

Til projektet har Nordisk Profil leveret facadeløsninger i 100% genanvendt aluminium.

Til trappeanlægget er anvendt vores åbne system Napsu, mens selve hovedbygningen er beklædt med et helt nyt, patenteret facadesystem, der har fået navnet Alufac Front.

Systemet er udviklet med skjult ophæng fremfor horisontale monteringsskinner, hvilket giver et svævende udtryk og mulighed for store frie spænd – ideelt ved f.eks. store vinduespartier.

Begge systemer er leveret med anodiserede alu-lameller i en varm kobberrød farve, men farvevalg er frit – vi tilbyder både RAL-farver og pulverlakering.

Vil du høre mere om det nye Front-system, der kan leveresmed både træ- og alu-lameller og kombineres med alle vores øvrige løsninger, er du velkommen til at kontakte os for en snak.